Udtalelser om Bruno Groening

"At have oplevet og fået et dybt indblik i Bruno Groenings lære, de påfølgende helbredelser og hans visdomsfulde viden, hans enkle, Gudhengivne væsen, hans personlighed som udstrålede kraft og sikkerhed, alt dette giver mig tilladelse til at fremkomme med en bedømmelse: Lige så lille som han er af statur, lige så overmægtig stor er han, når han giver hele sin vilje og sin enestående kunnen og viden til menneskehedens bedste." Baronesse Anny Ebner von Eschenbach

::

"Jeg troede ikke han var en charlatan. (...) For mig er der ingen tvivl om, at der fra ham udgik kræfter som fremkaldte helbredelse hos mennesker." Biskop dr. Hermann Kunst

::

"Jeg har lært ham at kende som en mand med den bedste vilje og med helt igennem renfærdige hensigter. Hans specielle evner er for mig hævet over enhver tvivl; selv var han helt bevidst om disse." Dr. med. Wilhelm Beyer

::

"Groening er ingen privatperson, ikke blot interesserede tusindvis af mennesker sig for at få helbredelse mens han levede, men andre tusinde modtog helbredelsen gennem ham. Desuden er han bærer, en af de markanteste, bærere af en ny livsidé, som er ved at komme til syne. (…) Man skal også tage i betragtning, hvordan opdagelsen af disse urkræfter som indtræffer gennem fænomenet Groening, kan redde menneskets erkendelse/bevidsthed, og hvordan disse kræfter åndeligt trænger igennem ved den sælsomme, vidunderlige hjælp, som er blevet mange mennesker forundt." Dr. med. Josef Gemassmer

::

"Groening er et usædvanligt fænomen, som ikke kan forstås videnskabeligt (…) han kan sammenlignes med Sokrates, Jeanne d'Arc, Ghandi og Albert Schweitzer, da også han ofrer sig helt for almenhedens vel. (…) Han vidunderlige resultater er så enestående, at han allerede har vundet hævd som en historisk personlighed. Kommende generationer vil beskæftige sig med ham og hans værk" Josef Hohmann, gymnasierektor, historiker og forsker i grænsevidenskab

::

"Når Bruno Groening i bestemte kredse fuldstændig blev miskendt og bagvasket, skyldes det ikke mindst, at han af sine samtidige for ensidigt blev fremstillet som en mirakelhelbreder. Hans ærligt mente kærlighed til mennesker blev alt for synlig udadtil, ja tilslørede hans egentlige og meget differentierede væsen: Den kristne, forkynderen og budbringeren. Kernen i hans livsindhold og hans stræben var kun kendt af få, af alt for få." Hella Emrich, læge

::

"Fænomenet Groening har som læge interesseret mig så meget, at jeg har tilbragt mange uger, mange dage og også mange nætter ved Groenings side. (…) Groening er en gåde for os læger: Først formåede han gennem personlig kontakt og med stærkeste koncentration, på kort tid at helbrede syge med de vanskeligste lidelser, heriblandt sågar blinde - jeg har selv oplevet det - eller han formåede i det mindste at skaffe dem lindring. Dernæst formåede Groening gennem sin såkaldte fjernhealing at opnå de samme resultater, nemlig fuldstændig helbredelse eller i hvert fald betydelig bedring. Fjernhealingen har jeg også oplevet." Dr. med. Zetti, prakt. læge

::

"Der udgår utvivlsomt en stor, mærkbar kraft fra Groening, og mange af hans resultater grænser til hvad man i folkemunde vil kalde 'undere'." Dr. Jens Bergfeldt

::

"Min kone (…) var i 50erne meget syg af furunkulose (bylder, der kommer igen og igen.) Alle forsøg på helbredelse gennem egen læge og specialister (min far var læge i intern medicin) mislykkedes, det samme gjorde forsøg med "husråd" såsom ølgærtabletter, persille osv. Gennem venner hørte vi om Bruno Groening, og disse tog hende så med flere gange. Ved senere besøg var jeg også med i den lille kreds i Plochingen, flere gange ledsaget af vores egen læge dr. med. R. Braumüller. Vores personlige indtryk var positivt: Ærlige bestræbelser, hjælpsomhed, god udstråling. Efter tre til fire måneder ikke flere bylder, min kone blev vedvarende forskånet for dem." Prof. dr. Rolf Gutbrod

::

"Han var for mennesker den type lærer, som så sjældent viser sig i den vestlige verden, for i vor industrialiserede og i enhver henseende overmætte tid kan mennesket ikke finde ro til besindelse og selvransagelse." Hermann Riedinger, stadsingeniør

::

"Ingen kan benægte, at Bruno Groening allerede har helbredt mange syge, som indtil nu har været erklæret for uhelbredelige. Fagkundskaben skynder sig med at erklære, at det er der ikke noget usædvanligt ved, såfremt det drejer sig om sygdomme som tager udgangspunkt i det sjælelige. Men hvorfor lægerne indtil nu har haft så lidt succes med denne behandlingsmetode, det taler man ikke om. Eller er disse tilfælde så få, at man hellere tier stille om dem? Den 'nye helbredelsesmetode' i Herford er i alle tilfælde den opsigt værd, som den vækker." Dr. phil. A. Kaul

::

"Hvad jeg har set af de Groening'ske helbredelsessucceser taler for Groenings helbredende kraft, som jeg betragter som et naturfænomen." Dr. med. Fr. J. Casaretto, leder af Institut for lægelig psykologi og parapsykologi i Krefeld

::

"I alle tilfælde skulle læger og syge være taknemmelige for at der endnu engang har vist sig en mand som Bruno Groening, som giver folk noget at snakke om. På denne måde bliver der rusket op i den videnskabelige samvittighed." Prof. Schultz-Hencke

::

"Kære hr. Groening, i 'Frankenpost' læser jeg om Deres helbredelser og om retsmødet. Min overbevisning er: Vorherre kan og har fuldbragt noget vidunderligt gennem mennesker, og efter den beretning tror jeg på sandheden i Deres helbredelser." Alois Reichenberger, katolsk præst

::

"Selvfølgelig kan de talrige beretninger om helbredelser gennem Bruno Groening ikke forklares videnskabeligt. Enkelte centrale begreber som den 'oversanselige, helbredende strøm' kan jeg ikke forstå. Jeg har dog respekt for Bruno Groenings succes med helbredelser, og har ikke lyst til efterfølgende at forsøge at konstruere udførlige forklaringer."  Dr. med. Johannes Horlemann, læge i almen medicin, eksamineret psykolog

::

"Bruno Groening har uden tvivl en begavelse i form af åndelige helbredende kræfter, og kan fremvise fremragende resultater af sin åndelige helbredelsesmetode. Denne gave har han til låns,

  • fordi han derigennem fører mennesket til troen på Gud, og vil foranledige et anstændigt og ordentligt liv;

  • fordi han af menneskelig medfølelse fortrinsvist tager sig af fattige, ubemidlede syge uden at forlange nogen form for betaling."

Dr. Walter Lutz