Bruno Groening Vennekredsen

Kort beskrivelse

Oprindelse

Grete Häusler (1922 - 2007) er grundlægger af Bruno Groening Vennekredsen. I 1950 lærte hun Bruno Groening at kende, og oplevede allerede ved det første møde helbredelse for tre uhelbredelige lidelser. Derefter blev hun en nær medarbejder og opbyggede Vennekredsene i Østrig. Efter 1959 konstaterede hun, at der fortsat skete helbredelser. I 1979 grundlagde hun Vennekredsen. Denne havde til opgave at bevare arven fra Bruno Groening for efterverdenen, og tilbyde mulighed for hjælp og helbredelse til nødlidende mennesker. I begyndelsen var der kun en håndfuld ligesindede, men i slutningen af 80-erne begyndte en hastig vækst. I dag er Bruno Groening Vennekredsen på verdensplan en af de største foreninger for helbredelse ad åndelig vej, og den bliver ledet af Grete Häuslers søn, Dieter Häusler.

Opbygning

På alle kontinenter og i alle europæiske lande findes der lokale Vennekredse. De Venner der er tilsluttet, mødes hver tredje uge til Vennekredsmøder. For at koordinere opgaverne mødes lederne af Vennekredsene og deres hjælpere i arbejdskredse. Ved siden af de lokale Vennekredse for voksne, kan også unge og børn komme til Vennekredsmøder. Også her sker der helbredelser. Til den Medicinsk-Videnskabelige Faggruppe (MWF) hører læger, heilpraktikere og andre indenfor sundhedssektoren og der findes Lægevennekredse.

Alle hjælpere arbejder gratis i deres fritid. Bruno Groening værket finansieres udelukkende på basis af frivillige bidrag. Der er ingen økonomiske eller juridiske forpligtelser. Vennekredsen er over-konfessionel, og er ikke bundet til nogen religion. Mennesker fra alle store verdensreligioner tilhører Vennekredsen.

Med Bruno Groening som forbillede bliver der tilsvarende ikke diagnosticeret, givet terapier, undersøgt eller behandlet. Medikamenter bliver hverken ordineret eller frarådet. Lige så lidt frarådes lægebesøg, indtagelse af medicin, behandlinger eller operative indgreb. Ifølge Groening er enhver helbredelse en Guds nådegave. Derfor bliver der ikke givet løfte om helbredelse i Vennekredsen.

Verdensomspændende

I dag er Bruno Groening Vennekredsen udbredt over hele verden. Der er Vennekredse på alle kontinenter, overalt sker der helbredelser. Bruno Groenings ord fra Herford 1949 viser sig mere og mere at være sande: "Det kan ikke holdes tilbage. I hele verden vil helbredelserne ske."