Gud er den største læge

Der findes intet uhelbredeligt

Hav tillid og tro – en forudsætning for helbredelse

Virkelig helbrede kan kun Gud, intet menneske. Gud er den største læge. For Ham findes der intet uhelbredelig, intet umuligt. Gang på gang sagde Bruno Gröning: "Hav tillid og tro, den guddommelige kraft hjælper og helbreder!"

Det eneste, han forventer af den, der søger hjælp er, at man er klar til at vise ham tillid og at optage troen på Gud, på Hans helbredende kraft og ens egen helbredelse. Når et menneske opfylder disse forudsætninger, kan Bruno Gröning hjælpe. Selv når den enkeltes tro er for svag, tilbyder han sin hjælp: "Hvis De i dag endnu ikke kan tro, så vil jeg gøre det for Dem, indtil De virkelig tror. Og hvis De i dag endnu ikke beder, endnu ikke kan bede, så vil jeg også gøre det for Dem."

Gud er ingen straffende dommer

Sådan kan mennesker, der optager troen på sundhed, få del i Guds hjælp gennem Bruno Gröning. Mennesket skal opleve, at Gud ikke er en straffende dommer, men en kærlig Far. Alle mennesker er Hans børn, og Han er deres ven og frelser.

Gennem Bruno Gröning kan mennesket igen opleve Guds undere. Gud er den største læge og hjælper for alle mennesker. For Ham er intet umuligt. Bruno Gröning sagde: "Der findes meget, der ikke kan forklares, men intet der ikke kan ske."

Mennesket er ånd

Kroppen er kun det jordiske hylster for ånd og sjæl

Bruno Gröning forklarede sine tilhørere om menneskets sande væsen: "Hvem er De?" spurgte han. Ingen af hans tilhørere havde et svar, udover at nævne sit navn. Det var ikke nok gældende for Bruno Gröning. "Er De Deres krop?" forskede han videre. På vores tavshed forklarede han os, at vi i umindelige tider ikke har været krop, men ånd. Vores krop havde vi kun fået til låns af Gud ved fødslen til dette jordeliv, og vi afgiver den til jorden, når vi går hjem. Vores sjæle skaber forbindelsen mellem ånden og kroppen, og tager de gode og onde erfaringer med herfra til det hinsides. Sjælen er bæreren af den guddommelige gnist der, i det øjeblik hvor mennesket åbner sig for troen, muliggør forbindelsen til Gud. Hvis sjælen lukker sig af mangel på tro, bliver forbindelsen til Gud afskåret.

Kroppen er altså ikke det væsentlige ved men-nesket, men kun det jordiske hylster for ånd og sjæl. Således er alt ikke forbi med kroppens død, som mange mennesker tror i dag, men livet går videre. Det er ikke bundet til kroppen.

Mennesket er ikke ondt – kun når det forsømmer sig selv, forfalder det til den onde

Mennesket er ånd, dets krop er en gave, som Gud stiller til rådighed for det som værktøj i et jordeliv. Menneskets egentlige bestemmelse er at udnytte kroppen til det gode, og med dens hjælp omsætte gode tanker i handling. Gennem den fri vilje har mennesket imidlertid også den mulighed at misbruge den (kroppen) til det onde, til at stjæle, at slå ihjel, at ødelægge. På et menneskes handlinger kan man aflæse, hvem han står i forbindelse med, i hvis tjeneste han er: I Guds tjeneste eller i Satans tjeneste. Det betyder ikke, at mennesket som sådan er godt eller dårligt, men:

"Mennesket er og bliver guddommeligt, aldrig er det djævelsk, aldrig er det satanisk, mennesket er aldrig ondt, men når han forlader Gud, når han forsømmer sig selv, kan han kun blive behæftet med det onde. Det onde griber fat i ham, og så må han tjene den onde. Det er ikke mennesket, der gør det onde, men den onde. Fra den onde kan vi ikke forvente noget godt! Men ligeså, fra Gud intet ondt!"

"Hvis han [mennesket] er for svagt, forfalder han til den onde, så falder han ned, og så kan han ikke gå denne vej, der fører opad, dertil mangler der kraft, han falder ned og falder i armene på den onde, og er så udleveret til den onde. Hvis der her ikke kommer en frelsende, en hjælpende hånd ogredder ham ud derfra, er han fortabt i et langt stykke tid. Han må så tjene den onde."

Enhver tanke har en virkning

Det er ethvert menneskes pligt at holde sin krop i orden. Men hver negativ tanke, hvert ondt ord og hver vred handling har en skadelig virkning på kroppen, dvs. når ånden ikke er forbundet med Gud, men hengiver sig til den negative kraft, kan det føre til sygdom i kroppen.

Men når sjælen igen åbner sig for indstrømningen af den guddommelige kraft og forbinder sig med ånden, bliver følgen, at kroppen helbredes. Derfor er ens egen åndelige holdning så afgørende. Man må aldrig give lovning på helbredelse. Det er altid op til mennesket selv, om det åbner sig for det gode og tager Bruno Grönings lære til sig. En behandling af kroppen kan kun bekæmpe symptomet, men ikke fjerne årsagen. Det kan kun mennesket selv, idet det fuldbyrder "den store omvendelse".

Tanker er kræfter

En positiv tanke bygger op, en negativ bryder ned

Bruno Gröning opfordrede tit sine tilhørere til at afprøve deres egne tanker og kun optage de gode. Gud og Satan er ikke kun kraft-, men også tankekilder. De sender uophørligt tanker ud: Gud gode, Satan dårlige. Mennesket kan – ifølge Bruno Gröning – ikke selv skabe tanker, men besidder kun evnen til at optage dem.

"Det er så vigtigt hvilke tanker mennesket optager, for tanker er kræfter. Vil mennesket det god, så hjælper Gud ham, vil han noget ondt, så hjælper Satan ham."

Mennesket er ikke viljeløst udleveret til alt, hvad der falder ham ind. Han beslutter selv hvilke tanker han finder sig i, og hvilke ikke. Udvælgelsen skulle han dog træffe samvittighedsfuldt, ikke overfladisk. Bag enhver tanke står en kraft, en positiv tanke bygger op, en negativ tanke bryder ned; en glædelig meddelelse giver vinger, en sørgelig gør modløs. Tanker er åndelige kræfter. De bærer en magt i sig, som det nutidige menneske ikke mere aner noget om. En tanke der er udsprunget af kærlighed, kan få et menneske til at give sit liv for en anden. En der er udsprunget af had, kan derimod drive ham til at dræbe en anden. "Vogt Dem for enhver ond tanke!"

"Alt hvad De optager i Dem, må De igen give fra Dem"

"Allerede i dag skulle De være Dem bevidst om, at hvis D blot optager én eneste ond tanke i Dem, har De oplevet, at yderligere onde tanker er trængt ind i Dem, og at De herefter også har sagt onde ord. Altså, alt hvad De optager i Dem, må De give fra Dem igen."

"Bare ved at have optaget en ond tanke bliver De til tjener af det onde, De bliver så virkelig til Satans tjener! Lad det være sagt til Dem!"

Mennesket handler efter sin vilje

Men hvad kan et menneske stille op mod depressive, tvivlende, angst- eller tvangstanker, hvordan kan man sætte sig til modværge? De dukker pludselig op som ud af den blå luft, stormer ind på en og vil gribe ens sind. Hvad skal man gøre?

Satan vil føre mennesket på vildspor med negative tanker – lige meget hvilken slags – vil bringe ham væk fra den guddommelige vej. Han vil, at mennesket ængstes, ærgrer sig, tvivler på det gode og forbryder sig mod Guds love. For at opnå dette, foregøgler han mennesket, at det er en kastebold for dårlige tanker og følelser, at det er hjælpeløst overladt til dem. Det er løgn og bedrag.

Gud har skabt mennesket sådan, at det selv kan bestemme over sine tanker, sin tale og handlemåde. Optræder en ubehagelig tanke for hans indre øje, så kan han roligt, men bestemt afvise den. Hvis mennesket forbliver standhaftigt, må det onde vige og kan ikke vinde magt over ham. Mennesket bestemmer med sin frie vilje selv over sin skæbne. "Mennesket handler efter sin vilje. Som viljen, så tanken. Tanken fører mennesket til handling."

Først må viljen til sundhed være til stede

Med et enkelt eksempel viste Bruno Gröning, hvor stor betydning tanken har. Ved bygningen af et hus, er den første impuls viljen eller ønsket om at bygge et hus. Så bliver tanken mere og mere konkret, indtil en nøjagtig plan er udfærdiget. Indtil da eksisterer bygningsværket kun i den fremtidige husherres fantasi. Den egentlige bygning af huset er det sidste skridt på en lang vej, hvor talrige overvejelser og forberedelser er gået forud.

Ligesådan er det med helbredelsen. Først må viljen til sundhed være tilstede, så må en tankemæssig adskillelse fra sygdommen være udført, og troen på helbredelsen være optaget. Først det sidste skridt sætter gang i helbredelsen af kroppen. Den er ganske vist ikke menneskets værk, men en nådesakt fra Gud. Mennesket kan ikke gøre sig fortjent til den, men kan opnå den.

Modsætningerne "godt" og "ondt"

Mennesket lever derimmellem og har hele tiden valget

Når mennesket har mulighed for beslutningen gennem den frie vilje, kommer spørgsmålet: Hvad er alternativerne, som han har at vælge imellem? Bruno Gröning siger: "Tag ikke fejl, venner, og glem ikke, at mennesket lever mellem godt og ondt. Derimellem lever han, der det gode, der det onde, der midt imellem er mennesket, han bestemmer."

Mennesket har valget. Han kan gøre det god eller det onde. Er en af hans nærmeste i nød, kan han hjælpe ham, gå ligegyldigt forbi ham, eller oven i købet udnytte den andens nød. Han kan gøre hvad han vil. Mennesket står i sit liv hele tiden – bevidst eller ubevidst – foran skilleveje, hvor han må beslutte sig for den gode eller den dårlige vej. For det meste er det dagligdags begivenheder, der bestemmer skæbnens forløb.

Hvordan er det f.eks., hvis man bryder med en ven i raseri over et ærligt ord, opsiger en stilling i vrede over chefen, eller afviser et enestående tilbud af krænket stolthed? Hvor ofte er det ikke spontane beslutninger, som man beklager, men ikke mere kan trække tilbage. Et kort øjeblik kan bestemme hele livets senere forløb til det gode eller til det onde.

Opbyggende eller nedbrydende kræfter

Men hvordan kommer det dertil? Hvad står der bag begreberne "godt" og "ondt"? Er hele livet ikke et produkt at blinde tilfælde, som mennesket er hjælpeløst udleveret til?

Det gode – sådan forklarede Bruno Gröning – kommer fra Gud, det onde fra hans modpart, fra Satan! Denne findes virkelig, og han har sat sig det mål at tilintetgøre alt det gode, guddommelige. Bruno Gröning siger: "Hvem gør det, hvem lader intet uforsøgt for at ødelægge det gode, det guddommelige? Hvor kommer sygdommen fra, sygdom på det, der gror her på denne jord? Tag hvad De vil, en eller anden frugt eller et eller andet levende væsen, Satan forsøger gang på gang at ødelægge alt. Det er også lykkedes ham at gnave sig ind på mennesket."

"Den Satan, der eksisterer på denne jord, har ikke ladet noget uforsøgt for at ødelægge det gode og det guddommelige."

"Hvor Gud er, er kærligheden. Hvor Satan er, er der krig."

I det åndelige står disse poler overfor hinanden: Gud som livet selv, og Satan, der vil tilintetgøre det. Hærskarer af åndelige væsener står dem begge bi, og kampen bliver ført med største ubarmhjertighed. Begge sider råder over enorme energier. Deres væsen beskrev Bruno Gröning med enkle ord: "Det guddommelige er opbyggende, og det onde, djævelske, sataniske er nedbrydende."

Begge dele kan mennesket optage og lade virke i sig, såvel i kroppen som i sjælen. Den ene virker styrkende og opbyggende, den anden svækkende og nedbrydende. Den positive kraft gemmer sundheden i sig, den negative sygdommen.

Sygdom er ingen straf fra Gud, men følgen af forkerte tanker og handling

Bruno Gröning sagde, at sygdommen kommer fra det onde, og ikke – som det mange gange påstås – er en straf fra Gud. Sådanne tanker betegnede han som løgne, og han afviste dem bestemt. Gud straffer ikke! Sygdommen er følgen af forkerte tanker og handlinger. Når årsagen er fjernet, vil også virkningen forsvinde, og det er Guds vilje.

"Det er ikke som mennesket tror, at sygdommen skulle være en straf fra Gud. Man kan sammenligne det med, når et barn forlader forældrenes hus. Så kan forældrene ikke mere holde hånden over det, de kan ikke længere beskytte barnet. Sådan har vi også forladt vores Far. Vi må ikke glemme, at vi ene og alene er Guds børn. Kun Han kan hjælpe os! Og Han vil hjælpe os, når vi igen har fundet vejen til Ham."

Den fri vilje

Mennesket bestemmer selv om det vil tro på sygdommen eller sundheden

Et indre opgør

Hvis der optræder smerter under helbredelsesprocessen, er det ikke altid nemt at tænke på Regelungen Mange mennesker bliver usikre: "Er det Regelungssmerter eller sygdomssymtomer?" Så begynder et indre opgør om troen. Her besluttes det om mennesket får helbredelsen, eller hvor længe helbredelsesprocessen skal vare. Det kommer an på hvad man tror mest på, sygdomstankerne eller tankerne på helbredelsen. Tror man stadig på sygdommen, vil man også beholde den, men hvis man kæmper sig igennem til troen på sundheden, så vil helbredelsesprocessen fuldbyrdes. Mennesket bestemmer selv.

Ingen kan tvinges til en helbredelse, man kan kun beslutte sig frivilligt

Det er et vigtigt punkt i Bruno Grönings lære. Hele tiden fremhævede han, at mennesket må have en urørlig, fri vilje, den største gave Gud kunne give et levende væsen. Han kan løfte mennesket op fra et niveau for et opret væsen til niveauet for de frie børn, som ikke er tvunget til at holde Faderens bud, men kan gøre det frivilligt. Dog gør den frie vilje det også muligt for mennesket at gå imod Guds love.

Bruno Gröning respekterede i højeste grad menneskets frie vilje. Derfor kan han kun hjælpe den, der lader sig hjælpe, som er klar til at skille sig af med sygdommen. Han må kun tage den fra det menneske, som giver ham den af egen, fri vilje. Den der sidder på sin sygdom, som hele tiden tænker på den og taler om den, vil vente forgæves på en helbredelse. Sådan sagde Bruno Gröning: "Jeg har lov til at hjælpe et menneske med at finde vejen til det gode, men jeg må hverken tage beslutningen fra ham eller tvinge ham til det gode. Der må enhver selv finde sin vej."

"Regelungen"

Renselse af kroppen kan til at begynde med forårsage smerter

"Regelungen" er en del af en renselsesproces

Mange mennesker får smerter ved optagelse af Heilstrom . Dette fænomen betegnede Bruno Gröning som "Regelung". Det er et tegn på den begyndende omstilling i kroppen. Regelungssmerterne kan ikke sammenlignes med sygdomssmerter. De bevirkes at Heilstrom, og er udtryk for en renselse af det syge organ. Kurt Trampler (helbredt medarbejder en tid hos Bruno Gröning, journalist og forfatter) skriver herom: "Regelungssmerten forvirrer også tit den, der søger hjælp. Reguleringssmerten skal være der. Når Regelungssmerterne sætter ind, bliver enkelte mennesker ofte bange for, at der er sket et tilbagefald. De bliver bange og siger: Det er blevet værre, lad os gå til lægen. Gröning siger: ”Derfor gør jeg Dem opmærksom på, at når Regelungssmerterne kommer, må man udholde dem. Der sker ikke noget slemt, men kun at mennesket bliver rask.”

Regelungs form kan være fuldstændig anderledes. Smerterne kan ligne dem fra sygdommen, undertiden endog være stærkere. Men de kan også ytre sig helt anderledes. Det er forskelligt fra gang til gang, da hvert menneskes krop reagerer individuelt på den helbredende kraft.

Mennesket kan ikke spares for Regelungssmerter. De er en del af en renselsesproces, hvorved sygdommens snavs bliver fjernet fra kroppen ad åndelig vej.Der Regelungsschmerz kann dem Menschen nicht erspart werden. Er ist Teil eines Reinigungsprozesses, bei dem der Schmutz der Krankheit auf geistigem Wege aus dem Körper entfernt wird.

Forløbet af Regelungen

Bruno Gröning forklarede fænomenet Regelungen med eksemplet med en snavset mælkekande. Han spurgte hvad man skulle gøre, når den sure, stinkende mælk i kanden skal udskiftes med frisk mælk. Svaret ligger lige for: Først må den dårlige mælk hældes ud, så skal kanden gøres ren. Helt lige sådan – i overført betydning – er det hos menneskene. Tager man kroppen som kanden, sygdommen som den dårlige, og sundheden som den gode mælk, så må mennesket først i tankerne skille af med sygdommen – hælde den dårlige mælk ud. Derefter bliver kroppen renset for "snavset“, sygdommen – det er Regelungen. Man kan først fylde frisk mælk i, når kanden er gjort ren – sundheden drager ind i mennesket.

I et andet billede sammenlignede han mennesket med en skål frugt: "Tag en skål, der er fuld, ligemeget med hvad, for min skyld gerne med frugt, der står i dagevis, dvs. har stået, og ingen har bekymret sig om den, og ingen har vidst hvordan man behandler den, og den er blevet dårlig. De kan ikke længere nyde denne frugt. Og hvis nogen nu kommer og vil give Dem ny, sund frugt, så ville det være en stor dumhed at lægge den gode, nye, sunde frugt ned til den dårlige, for så ville den gode frugt overgå til samme tilstand, som den dårlige allerede er i. Hvis De vil have den sunde frugt, så må De jo først fjerne den dårlige, den usunde, den der ikke længere kan nydes; men ikke kun det, frugtskålen skal også gøres ren, før den sunde frugt lægges i. Sammenlign skålen med Deres krop, og frugten med Deres syge organer, og det sunde er det som De håber på, men det er umuligt, hvis De ikke kan kaste det dårlige væk, dvs. i dette tilfælde, hvis De beskæftiger dem med Deres sygdom."

At gøre „Einstellen“

Den rigtige kropslige- og åndelige holdning for at kunne optage den guddommelige Heilstrom

Som Heilstrom betegnede Bruno Gröning den åndelige kraft, som bevirker helbredelsen. Han brugte også synonymer som den helbredende bølge og den guddommelige kraft. Men hvordan kan mennesket optage Heilstrom i sig, hvordan kan man åbne sig for den guddommelige kraft? Bruno Gröning anbefalede følgende siddestilling til den, der søgte hjælp: Ikke krydse arme og ben, og åbne, opadvendte håndflader liggende på overlåret. Udover denne ydre stilling, er det vigtigt at lukke af for alle forstyrrende tanker, og koncentrere sig helt om hvad der sker i kroppen. En åben, troende åndsindstilling er en grundliggende forudsætning. På denne måde kan mennesket åbne sig for indstrømningen af den helbredende kraft. Bruno Gröning sagde: "Gud giver os alt godt, vi må blot selv optage alt det, Han sender os. Altså – gør De det nu!"

Hvorfor kropsholdningen er så vigtig, forklarede han i det følgende: "Den, der endnu har en frit bevægelig krop, forkramper den tit og ofte, det er også magten, vanens magt. Benene over kors, lagt over hinanden; selvfølgelig kan man slænge sig en gang imellem, dvs. lade kroppen slange sig, men ikke når man vil modtage det gode, det guddommelige. Da skal man være fri, med åbne hænder, med tomme hænder skal man sidde der – eller stå!"

Kurt Trampler (helbredt medarbejder en tid hos Bruno Gröning, journalist og forlægger) skrev i sin bog Die grosse Umkehr [Den store omvendelse]: "Udover den indre forberedelse er det også vigtigt [...] med en tilsyneladende lille, men dog meget væsentlig, ydre ting. Man skal sidde med fri ryg, og hverken lægge begge ben eller begge hænder ved siden af hinanden. At hænderne berører hinanden, bevirker efter Grönings opfattelse en kortslutning af livsstrømmen i overkroppen. Når benene berører hinanden, eller oven i købet lægges over hinanden, sker det samme i underkroppen. Den der gør sådanne fejl af vane, kunne endog på læn¬ge¬re sigt tiltrække sig ret ubehagelige sygdomme."

Vær opmærksom på, hvad man mærker i sin egen krop.

Den bevidste optagelse af kraften kaldte Bruno Gröning "at stille ind". Mennesket "stiller" sig „ind“ på modtagelsen af den helbredende strøm. Hvor og hvordan det sker, er ikke afgørende. Det vigtigste er at man har ro, har slået alle forstyrrende tanker fra, og nøje lægger mærke til hvad der foregår i kroppen. Bruno Gröning spurgte hele tiden sine tilhørere, hvad de mærkede.

"I behøver kun at stille ind på det for her at kunne modtage den sande, guddommelige sending, eller rettere sagt, at opnå det. Hvordan I opnår at få denne sending, det opdager I. Men hele tiden, igen og igen må jeg sige, at først når I skænker jeres krop virkelig opmærksomhed, så I lægger mærke til hvad der sker i den, i mindre grad omkring den, kun i den, i jeres egen krop."

Ethvert menneske kan mærke den helbredende strøm i sin egen krop. En bliver opmærksom på en kriblen, en anden på kulde- eller hedebølger. En tredje må bevæge arme eller ben, en fjerde må ryste sig. Sådan kalder den helbredende strøm de forskelligste reaktioner frem hos det enkelte menneske.