Bruno Grönings lære

Hjælp og helbredelse ad åndelig vej

Bruno Gröning in einer Gemeinschaftsstunde.Bruno Grönings lære er baseret på, at menneskene påvirkes af åndelige kræfter. Disse kræfters indflydelse er større, end de fleste mennesker tror.

Mennesket som "batteri" – for at kunne udfylde sine opgaver må mennesket igen og igen optage ny livsenergi

Bruno Gröning sammenligner mennesket med et batteri. I det daglige liv bliver vi alle tappet for kraft. Imidlertid sker det tit, at vi ikke får optaget de tilstrækkelige mængder af ny livsenergi. På samme måde som et tomt batteri ikke kan fungere, kan en energiløs krop heller ikke opfylde sine opgaver. Følgerne er udmattelse, nervøsitet, livsangst og i sidste instans sygdom.

Bruno Gröning forklarer os så, hvordan den enkelte igen kan få adgang til ny energi. Her er troen på det gode en lige så vigtig forudsætning som viljen til sundhed. Mennesket er overalt omgivet af helbredende bølger, som det blot behøver at optage. Ifølge Bruno Gröning findes der ingen uhelbredelig sygdom, hvilket bekræftes af de lægeligt efterprøvede succesberetninger Helbredelserne sker her udelukkende ad åndelig vej og er derfor ikke bundet af tilstedeværelsen af Bruno Grönings fysiske krop.

Hvordan mennesket bedst kan optage Heilstrom

En person, der søger hjælp og ønsker at optage denne helbredende strøm, sætter sig med åbne hænder og uden at krydse arme og ben, for ikke at blokere Heilstroms i at flyde. Det virker hæmmende at tænke på sygdom og bekymringer, mens tanker om noget smukt derimod hjælper.

Når Heilstrom flyder gennem kroppen, støder den på de organer, som er belastede af sygdom, og begynder der sin rensende virkning. Herved kan der opstå smerter, som er et tegn på, at der er ved at ske en renselse af kroppen. Da sygdom som sådan ikke er Guds vilje, vil den lidt efter lidt blive fjernet. Det kan i enkelte tilfælde også ske spontant. Det er imidlertid en forudsætning, at mennesket ikke mere tankemæssigt beskæftiger sig med sygdommen men tror på, at der for Gud ikke findes noget ”uhelbredeligt”.

Bruno Gröning-vennerne indstiller sig dagligt på modtagelsen af den helbredende strøm for også fremover at forblive raske. En sund krop er grundlaget for et liv i samklang med sig selv, med sine medmennesker og med naturen.

Bruno Gröning giver menneskene en lære

Målet med Bruno Grönings lære er, at gøre enhver til et menneske, fuld af livsglæde uden fysiske og psykiske belastninger.

Hertil siger Bruno Gröning ordret: "Denne min lære er en udtalt livsvisdom, som mange af mine venner allerede efterlever og har haft succes med. Ved at antage denne lære kom en fuldstændig omstilling i stand i dem, der endog i mange tilfælde førte til en sundhedsmæssig succes."

Bruno Grönings bestræbelser havde kun det ene mål: At hjælpe de nødlidende. Dem gav han sin lære med på vejen, en lære, der ikke hvilede på intellektuelle overvejelser, men derimod udsprang af intuitive fornemmelser af åndelige lovmæssigheder. Den, der beskæftiger sig nærmere med dem, vil finde en uanet kompleksitet og forstå, at den rækker langt ud over helbredelsens aspekt, idet mennesket ikke kun oplever helbredelse på kroppen men også på sjælen. Han appellerede til menneskene om at tro på det gode og at omsætte det i handling.

Dokumentarfilm

Dokumentarfilm:
„Fænomenet
Bruno Gröning”

Filmvisningstider i mange byer verden over

Grete Häusler-Verlag

Grete Häusler Verlag: Et stort udvalg af bøger, tidsskrifter, CD'ere, DVD'ere og kalendere

fwd

Videnskabsmænd kommer til orde: Interessante aspekter i forbindelse med Bruno Grönings lære