Den fri vilje

Mennesket bestemmer selv om det vil tro på sygdommen eller sundheden

Et indre opgør

Hvis der optræder smerter under helbredelsesprocessen, er det ikke altid nemt at tænke på Regelungen Mange mennesker bliver usikre: "Er det Regelungssmerter eller sygdomssymtomer?" Så begynder et indre opgør om troen. Her besluttes det om mennesket får helbredelsen, eller hvor længe helbredelsesprocessen skal vare. Det kommer an på hvad man tror mest på, sygdomstankerne eller tankerne på helbredelsen. Tror man stadig på sygdommen, vil man også beholde den, men hvis man kæmper sig igennem til troen på sundheden, så vil helbredelsesprocessen fuldbyrdes. Mennesket bestemmer selv.

Ingen kan tvinges til en helbredelse, man kan kun beslutte sig frivilligt

Det er et vigtigt punkt i Bruno Grönings lære. Hele tiden fremhævede han, at mennesket må have en urørlig, fri vilje, den største gave Gud kunne give et levende væsen. Han kan løfte mennesket op fra et niveau for et opret væsen til niveauet for de frie børn, som ikke er tvunget til at holde Faderens bud, men kan gøre det frivilligt. Dog gør den frie vilje det også muligt for mennesket at gå imod Guds love.

Bruno Gröning respekterede i højeste grad menneskets frie vilje. Derfor kan han kun hjælpe den, der lader sig hjælpe, som er klar til at skille sig af med sygdommen. Han må kun tage den fra det menneske, som giver ham den af egen, fri vilje. Den der sidder på sin sygdom, som hele tiden tænker på den og taler om den, vil vente forgæves på en helbredelse. Sådan sagde Bruno Gröning: "Jeg har lov til at hjælpe et menneske med at finde vejen til det gode, men jeg må hverken tage beslutningen fra ham eller tvinge ham til det gode. Der må enhver selv finde sin vej."

"Regelungen"

Renselse af kroppen kan til at begynde med forårsage smerter

"Regelungen" er en del af en renselsesproces

Mange mennesker får smerter ved optagelse af Heilstrom . Dette fænomen betegnede Bruno Gröning som "Regelung". Det er et tegn på den begyndende omstilling i kroppen. Regelungssmerterne kan ikke sammenlignes med sygdomssmerter. De bevirkes at Heilstrom, og er udtryk for en renselse af det syge organ. Kurt Trampler (helbredt medarbejder en tid hos Bruno Gröning, journalist og forfatter) skriver herom: "Regelungssmerten forvirrer også tit den, der søger hjælp. Reguleringssmerten skal være der. Når Regelungssmerterne sætter ind, bliver enkelte mennesker ofte bange for, at der er sket et tilbagefald. De bliver bange og siger: Det er blevet værre, lad os gå til lægen. Gröning siger: ”Derfor gør jeg Dem opmærksom på, at når Regelungssmerterne kommer, må man udholde dem. Der sker ikke noget slemt, men kun at mennesket bliver rask.”

Regelungs form kan være fuldstændig anderledes. Smerterne kan ligne dem fra sygdommen, undertiden endog være stærkere. Men de kan også ytre sig helt anderledes. Det er forskelligt fra gang til gang, da hvert menneskes krop reagerer individuelt på den helbredende kraft.

Mennesket kan ikke spares for Regelungssmerter. De er en del af en renselsesproces, hvorved sygdommens snavs bliver fjernet fra kroppen ad åndelig vej.Der Regelungsschmerz kann dem Menschen nicht erspart werden. Er ist Teil eines Reinigungsprozesses, bei dem der Schmutz der Krankheit auf geistigem Wege aus dem Körper entfernt wird.

Forløbet af Regelungen

Bruno Gröning forklarede fænomenet Regelungen med eksemplet med en snavset mælkekande. Han spurgte hvad man skulle gøre, når den sure, stinkende mælk i kanden skal udskiftes med frisk mælk. Svaret ligger lige for: Først må den dårlige mælk hældes ud, så skal kanden gøres ren. Helt lige sådan – i overført betydning – er det hos menneskene. Tager man kroppen som kanden, sygdommen som den dårlige, og sundheden som den gode mælk, så må mennesket først i tankerne skille af med sygdommen – hælde den dårlige mælk ud. Derefter bliver kroppen renset for "snavset“, sygdommen – det er Regelungen. Man kan først fylde frisk mælk i, når kanden er gjort ren – sundheden drager ind i mennesket.

I et andet billede sammenlignede han mennesket med en skål frugt: "Tag en skål, der er fuld, ligemeget med hvad, for min skyld gerne med frugt, der står i dagevis, dvs. har stået, og ingen har bekymret sig om den, og ingen har vidst hvordan man behandler den, og den er blevet dårlig. De kan ikke længere nyde denne frugt. Og hvis nogen nu kommer og vil give Dem ny, sund frugt, så ville det være en stor dumhed at lægge den gode, nye, sunde frugt ned til den dårlige, for så ville den gode frugt overgå til samme tilstand, som den dårlige allerede er i. Hvis De vil have den sunde frugt, så må De jo først fjerne den dårlige, den usunde, den der ikke længere kan nydes; men ikke kun det, frugtskålen skal også gøres ren, før den sunde frugt lægges i. Sammenlign skålen med Deres krop, og frugten med Deres syge organer, og det sunde er det som De håber på, men det er umuligt, hvis De ikke kan kaste det dårlige væk, dvs. i dette tilfælde, hvis De beskæftiger dem med Deres sygdom."

At gøre „Einstellen“

Den rigtige kropslige- og åndelige holdning for at kunne optage den guddommelige Heilstrom

Som Heilstrom betegnede Bruno Gröning den åndelige kraft, som bevirker helbredelsen. Han brugte også synonymer som den helbredende bølge og den guddommelige kraft. Men hvordan kan mennesket optage Heilstrom i sig, hvordan kan man åbne sig for den guddommelige kraft? Bruno Gröning anbefalede følgende siddestilling til den, der søgte hjælp: Ikke krydse arme og ben, og åbne, opadvendte håndflader liggende på overlåret. Udover denne ydre stilling, er det vigtigt at lukke af for alle forstyrrende tanker, og koncentrere sig helt om hvad der sker i kroppen. En åben, troende åndsindstilling er en grundliggende forudsætning. På denne måde kan mennesket åbne sig for indstrømningen af den helbredende kraft. Bruno Gröning sagde: "Gud giver os alt godt, vi må blot selv optage alt det, Han sender os. Altså – gør De det nu!"

Hvorfor kropsholdningen er så vigtig, forklarede han i det følgende: "Den, der endnu har en frit bevægelig krop, forkramper den tit og ofte, det er også magten, vanens magt. Benene over kors, lagt over hinanden; selvfølgelig kan man slænge sig en gang imellem, dvs. lade kroppen slange sig, men ikke når man vil modtage det gode, det guddommelige. Da skal man være fri, med åbne hænder, med tomme hænder skal man sidde der – eller stå!"

Kurt Trampler (helbredt medarbejder en tid hos Bruno Gröning, journalist og forlægger) skrev i sin bog Die grosse Umkehr [Den store omvendelse]: "Udover den indre forberedelse er det også vigtigt [...] med en tilsyneladende lille, men dog meget væsentlig, ydre ting. Man skal sidde med fri ryg, og hverken lægge begge ben eller begge hænder ved siden af hinanden. At hænderne berører hinanden, bevirker efter Grönings opfattelse en kortslutning af livsstrømmen i overkroppen. Når benene berører hinanden, eller oven i købet lægges over hinanden, sker det samme i underkroppen. Den der gør sådanne fejl af vane, kunne endog på læn¬ge¬re sigt tiltrække sig ret ubehagelige sygdomme."

Vær opmærksom på, hvad man mærker i sin egen krop.

Den bevidste optagelse af kraften kaldte Bruno Gröning "at stille ind". Mennesket "stiller" sig „ind“ på modtagelsen af den helbredende strøm. Hvor og hvordan det sker, er ikke afgørende. Det vigtigste er at man har ro, har slået alle forstyrrende tanker fra, og nøje lægger mærke til hvad der foregår i kroppen. Bruno Gröning spurgte hele tiden sine tilhørere, hvad de mærkede.

"I behøver kun at stille ind på det for her at kunne modtage den sande, guddommelige sending, eller rettere sagt, at opnå det. Hvordan I opnår at få denne sending, det opdager I. Men hele tiden, igen og igen må jeg sige, at først når I skænker jeres krop virkelig opmærksomhed, så I lægger mærke til hvad der sker i den, i mindre grad omkring den, kun i den, i jeres egen krop."

Ethvert menneske kan mærke den helbredende strøm i sin egen krop. En bliver opmærksom på en kriblen, en anden på kulde- eller hedebølger. En tredje må bevæge arme eller ben, en fjerde må ryste sig. Sådan kalder den helbredende strøm de forskelligste reaktioner frem hos det enkelte menneske.

"Heilstrom"

Livsstrøm fra den guddommelige kraftkilde

Gröning som "transformator" mellem Guds "elektricitetsværk" og mennesket som en "elektrisk pære"

Bruno Gröning betegnede sig selv som formidler af en åndelig kraft, der kommer direkte fra Gud og bevirker helbredelse. Denne guddommelige kraft kaldte han "Heilstrom".

For at forklare Heilstroms væsen, brugte han et billede. Han sammenlignede Gud med et elektricitetsværk, og mennesket med en elektrisk pære. Ligesom pæren kun kan opfylde sit formål, når den får strøm fra kraftværket, kan mennesket kun leve i den guddommelige orden, når det bliver forsynet med Guds kraft. Sig selv beskrev Gröning som en ”transformator“. Han forvandler de uendeligt høje, guddommelige energier, så ethvert menneske kun får så meget, som det kan optage. Hans evne til at optage kraften var ubegrænset. Sådan var det f.eks. muligt, at tusindvis af mennesker ved Rosenheimer Traberhof mærkede den helbredende kraft samtidigt, og det kom til store massehelbredelser.

Da forbindelsen mellem Gud og mennesker bristede

Bruno Gröning forklarede, at der i urtilstanden bestod en direkte forbindelse mellem ”kraftværket“, Gud, og ”modtageren“, mennesket. Menneskene levede på jorden som Guds børn, i den højeste enhed med deres Fader. Men idet de vendte sig bort fra Gud, faldt de ud af den guddommelige orden og blev ofre for nøden og elendigheden. Forbindelsen mellem Gud og mennesket bristede. Med tiden opstod en kløft, der stadig blev dybere, og menneskene kunne ikke mere selv bygge bro over den.

Broen over kløften mellem Gud og mennesket til en ny følelse af liv

Bruno Gröning bemærker: "Og fordi menneskene aldrig mere kunne komme tilbage på den egentlige, den guddommelige vej, fordi broen der førte dertil var sprængt, og de var stuvet sammen i en lille bunke og bare tossede sådan rundt, - har jeg bygget broen til den sande, guddommelige vej, har jeg genoprettet den, og når De benytter denne bro, når De går over den, kommer De til vejen, til den guddommelige vej, hvor De selv har forbindelsen til det store, det eneste guddommelige værk, hvor De får den sande, den ægte, den rigtige, den guddommelige livsstrøm, for så at kunne leve Deres fortsatte liv godt, og frem for alt sundt."

"Og den, der går over denne bro, og går videre ad den sande, guddommelige vej, han får en helt anden følelse, han er forbavset over alt det, der findes der, og som han indtil nu ikke har kunnet forstå. Først der opnår De den virkelige tilslutningen til det store, guddommelige værk."

Den, der følger Bruno Grönings lære og åbner sig for den guddommelige kraft, vil mærke Heilstrom på sin egen krop. En helt ny livsfornemmelse vil flytte ind i ham: Smerter, bekymringer og nød vil vige, sundhed, harmoni og glæde finder plads i ham. Mennesket begynder at opleve, at Gud ikke troner som en ubarmhjertig dommer oppe over stjernerne, men er som en kærlig far hos menneskene, og vil hjælpe dem. Kløften er overskredet. Mennesket oplever igen urtilstanden.

Den store omvendelse

At skille sig af med sygdommen og tro på helbredelsen

At beskæftige sig tankemæssigt med sygdommen betyder at fastholde den

Igen og igen kaldte Bruno Gröning menneskene til ”den store omvendelse“. Han formanede dem til at omsætte troen på det gode i handling, og give slip på dårlige vaner.

For det første opfordrede han menneskene til ikke at tænke på sygdommen. Han fremhævede hele tiden, at sygdommen kommer fra det onde og er det onde. At beskæftige sig med den betyder at beskæftige sig med det onde. Det forhindrer helbredelsesprocessen, og kan endog gøre den umulig. "Den, der beskæftiger sig med sygdommen, holder den fast og spærrer vejen for den guddommelige kraft."

Mennesket skal skille sig fra sygdommen, ikke betragte den som sin ejendom, men se noget dårligt i den. "Sygdommen hører ikke menneskene til!"

At afgive sygdommen til Bruno Gröning

Bruno Gröning gav menneskene det tilbud at tage sygdommene fra dem: "Giv mig Deres sygdomme og bekymringer! De kan ikke klare dem alene. Jeg bærer dem for Dem Men De skal give mig dem frivilligt, jeg stjæler ikke!"

"Når De slipper sygdommen, så jeg kan tage den fra Dem, så er det godt. Når De holder fast ved den, så må jeg heller ikke gøre noget. Det syvende bud forbyder det: 'Du må ikke stjæle!’ Hvis jeg tog sygdommene fra menneskene med magt, ville jeg synde. Jeg må ikke stjæle! Den der elsker sin sygdom, holder den fast, fra den, der kan glemme den så han slipper den, ikke kun i tankerne, men også i handling, tager jeg den væk. De må høre på mine ord! Jeg vil ikke påvirke Dem. Når De slipper sygdommen, så tager jeg alle lidelser fra Dem!"

Først må mennesket bevirke en indre omvendelse

Hvor vigtig det var for Bruno Gröning med enkeltes omvendelse, fremgår tydeligt af følgende udsagn fra bogen Den store omvendelse af Kurt Trampler (helbredt, for en tid Bruno Grönings medarbejder, journalist og forlægger): ”Også i private samtaler hørte jeg ofte Gröning afgørende slå fast, at han bærer ansvaret overfor Gud kun at formidle ”helbredelse gennem den rent guddommelige kraft“ til den, der i det mindste har viljen til at leve efter de guddommelige love, og at udelukke den der ikke er klar til at give slip på det onde fra helbredelsen. "Jeg kunne", sagde han, "også fuldbyrde en massehelbredelse ved at sige: Alle syge i en by eller et land skal være raske! Men ville der ikke være mere tabt end vundet ved det? Var de onde blandt de syge dermed klar til omvendelse? Ville de ikke kun misbruge det genvundne helbred? Nej! Først må mennesket komme til en indre omvendelse i sig selv, først må han være beredt til at rive det djævelske ud af sig og finde vejen til Gud. Først da er han værdig til at blive helbredt."

Det oprindelige menneske var ikke sygt

Følgende ord af Bruno Grönings tydeliggør denne udtalelse og forklarer,hvordan sygdom opstår:

"Hvordan er det overhovedet kommet dertil, at mennesket er blevet sygt? Det oprindelige menneske var ikke sygt. Menneskene er blevet dårlige, hele tiden dårligere fra generation til generation. Dårligdommen har grebet så meget om sig, at det snart ikke er muligt at leve mere. Skænderier og stridigheder, selv i familierne, mere krig end fred blandt folkeslag! Bekymringerne har bragt den sjælelige lidelse over menneskeheden, og den har slået rod så dybt, så menneskene måtte blive syge. Den ene belaster den anden sjæleligt. Menneskene er forkvaklede, de har fjernet sig fra det naturlige, mange har mistet troen på Gud. Men den, der kommer bort fra den guddommelige vej, kommer også bort fra sin sundhed."

Hvis mennesket vil have sin sundhed tilbage gennem Bruno Gröning, må han være klar til at give slip på ”dårligdommene“. Han må vende det onde, sygdommen, ryggen, skille sig fra den, ikke mere tænke ”min astma, min gigt osv." Det er ikke altid let. Det kræver en indre forvandling. Mennesket må grundlæggende ændre sin tænkning. Han skal ikke som vanligt tro på sygdommen, men på sundheden. Han skal optage troen på, at selv uhelbredelige lidelser er helbredelige.

”Med forstanden kan man ikke forstå mig”

Hvad forventede Bruno Gröning så af den, der søgte hjælp! Strider det ikke mod enhver logisk tankegang at tage en sådan opfordring alvorlig? Hvordan skal lemmer, der er deformerede af gigt, kunne komme i orden igen, hvordan kan led, der er lammede, blive funktionsdygtige igen? Hvordan skulle det være muligt at afgive sygdomme til Bruno Gröning, uden at han foretager den mindste behandling, ja uden at man bare skildrer lidelsen for ham? Er det ikke en fornærmelse for ethvert nøgternt tænkende menneske?

Det er virkeligt en stor omvendelse, Bruno Gröning forventer af mennesket, det betyder, at man skubber enhver videnskabelig, forstandsorienteret tanke til side, og optager troen på noget højere. Hans lære hviler på helt andre grundsætninger end de sædvanlige nutildags, den materialistiske tidsånds forstandstanker. Derfor sagde han tit: "Med forstanden kan jeg bestemt ikke forstås."

Årsagen til sygdomme

Når forbindelsen til den guddommelige kraftkilde mangler

En sygdom er ikke en tilfældighed

Mange mennesker lever i dag i den tro, at sygdom er noget tilfældigt, der pludseligt dukker op ud af intetheden og angriber mennesket. Til det sagde Bruno Gröning: "Jo længere mennesket vender sig bort fra Gud, bevidst eller ubevidst, jo mindre liv bliver der tilbage i hans krop, indtil han ikke mere kan bestemme over organerne sådan, som de er bestemt til. Han kan ikke længere gå gennem livet med fuld kraft. Han er nu kommet bort fra denne kraftkilde. Til syvende og sidst har han mistet forbindelsen til den store, guddommelige kraftkilde. Han har ikke mere kunnet optage Guds kraft i sig. Og således blev han, og hans krop til et vrag."

Mellem Gud og menneskene opstod en stor kløft

Hvordan mennesket kan få helbredet tilbage, beskrev Bruno Gröning på følgende måde: "Gud har skabt mennesket smukt, godt og sundt. Sådan vil Han også have det. Oprindeligt var mennesket helt forbundet med Gud, da var der kun kærlighed, harmoni og sundhed, alt var ét. Men da det første menneske hørte på stemmen, på den onde der talte uden for denne enhed, og handlede efter det, da blev denne forbindelse revet over, og siden da står Gud her og mennesket der. Mellem Gud og mennesket opstod en stor kløft. Der er ingen forbindelse. Mennesket – alene og overladt til sig selv - kan være nok så troende og bede, han bliver angrebet af det onde på sin livsvej og trukket ned i dybet. Der er I ankommet på jeres livsvej, der nede. De er kommet dertil på Deres livsvej, dernede. De oplever ulykke, smerter, uhelbredelige lidelser. Jeg siger Dem: Gå ikke endnu længere ned, jeg kalder Dem til den store omvendelse! Kom nu op, og over kløften bygger jeg en bro til Dem! Gå bort fra lidelsesvejen og op på den guddommelige vej! På denne findes der ingen ulykke, ingen smerter, intet uhelbredelig, der er alt godt. Denne vej fører tilbage til Gud!"

Bruno Grönings lære

Hjælp og helbredelse ad åndelig vej

Bruno Grönings lære er baseret på, at menneskene påvirkes af åndelige kræfter. Disse kræfters indflydelse er større, end de fleste mennesker tror.

Mennesket som "batteri" – for at kunne udfylde sine opgaver må mennesket igen og igen optage ny livsenergi

Bruno Gröning sammenligner mennesket med et batteri. I det daglige liv bliver vi alle tappet for kraft. Imidlertid sker det tit, at vi ikke får optaget de tilstrækkelige mængder af ny livsenergi. På samme måde som et tomt batteri ikke kan fungere, kan en energiløs krop heller ikke opfylde sine opgaver. Følgerne er udmattelse, nervøsitet, livsangst og i sidste instans sygdom.

Bruno Gröning forklarer os så, hvordan den enkelte igen kan få adgang til ny energi. Her er troen på det gode en lige så vigtig forudsætning som viljen til sundhed. Mennesket er overalt omgivet af helbredende bølger, som det blot behøver at optage. Ifølge Bruno Gröning findes der ingen uhelbredelig sygdom, hvilket bekræftes af de lægeligt efterprøvede succesberetninger Helbredelserne sker her udelukkende ad åndelig vej og er derfor ikke bundet af tilstedeværelsen af Bruno Grönings fysiske krop.

Hvordan mennesket bedst kan optage Heilstrom

En person, der søger hjælp og ønsker at optage denne helbredende strøm, sætter sig med åbne hænder og uden at krydse arme og ben, for ikke at blokere Heilstroms i at flyde. Det virker hæmmende at tænke på sygdom og bekymringer, mens tanker om noget smukt derimod hjælper.

Når Heilstrom flyder gennem kroppen, støder den på de organer, som er belastede af sygdom, og begynder der sin rensende virkning. Herved kan der opstå smerter, som er et tegn på, at der er ved at ske en renselse af kroppen. Da sygdom som sådan ikke er Guds vilje, vil den lidt efter lidt blive fjernet. Det kan i enkelte tilfælde også ske spontant. Det er imidlertid en forudsætning, at mennesket ikke mere tankemæssigt beskæftiger sig med sygdommen men tror på, at der for Gud ikke findes noget ”uhelbredeligt”.

Bruno Gröning-vennerne indstiller sig dagligt på modtagelsen af den helbredende strøm for også fremover at forblive raske. En sund krop er grundlaget for et liv i samklang med sig selv, med sine medmennesker og med naturen.

Bruno Gröning giver menneskene en lære

Målet med Bruno Grönings lære er, at gøre enhver til et menneske, fuld af livsglæde uden fysiske og psykiske belastninger.

Hertil siger Bruno Gröning ordret: "Denne min lære er en udtalt livsvisdom, som mange af mine venner allerede efterlever og har haft succes med. Ved at antage denne lære kom en fuldstændig omstilling i stand i dem, der endog i mange tilfælde førte til en sundhedsmæssig succes."

Bruno Grönings bestræbelser havde kun det ene mål: At hjælpe de nødlidende. Dem gav han sin lære med på vejen, en lære, der ikke hvilede på intellektuelle overvejelser, men derimod udsprang af intuitive fornemmelser af åndelige lovmæssigheder. Den, der beskæftiger sig nærmere med dem, vil finde en uanet kompleksitet og forstå, at den rækker langt ud over helbredelsens aspekt, idet mennesket ikke kun oplever helbredelse på kroppen men også på sjælen. Han appellerede til menneskene om at tro på det gode og at omsætte det i handling.

Photo gallery

Photos from Bruno Gröning’s life

Citater

Væsentlige udtalelser fra Bruno Grönings foredrag

Udtalelser om Bruno Gröning

Prominente personligheder tager stilling til personen Bruno Gröning

Tidsvidne Anni Freiin Ebner fra Eschenbach

"Som om lægen først igen skulle vænne sig til synet af hans raske hustru"

I 1950/51 holdt Bruno Gröning en overgang foredrag i hotellet Weikersheim i Gräfelfing. Anni Freiin Ebner fra Eschenbach besøgte nogle af disse foredrag og har skriftligt fastholdt nogle af begivenhederne. Her et eksempel:

"På et tidspunkt blev en ung kvinde med snehvidt ansigt kørt herind i kørestol. Under foredraget mistede hun bevidstheden, og det så ud, som om hun var død. Bruno Gröning kastede kun et kort blik på hende og beroligede de tilstedeværende, der var blevet urolige, specielt ægtemanden ved hendes side.

Efter knap en halv time vågnede hun op, strakte sig, havde fået røde kinder og rejste sig fra kørestolen og gik, endnu lidt usikkert, hen til Bruno Gröning med et strålende, forbavset udtryk i øjnene.

'Herligt, gode kvinde, når man igen kan stå på egne ben og hjertet igen slår i normal takt! Men indhent nu ikke straks de forsømte år - lad kroppen langsomt vænne sig til sine pligter!'

Da kvinden ville takke, sagde Bruno Gröning: 'Tak De Gud! Jeg er kun Hans lille hjælper, bevis nu, at De er et sandt Guds barn!'

Manden, der havde bragt hende herhen rejste sig og sagde med bevæget stemme: 'Hr. Gröning, jeg er hendes ægtemand og er selv læge, for mig var min hustru uhelbredelig, selv om jeg ikke havde ladet noget være uforsøgt. Men hun havde kun det ene ønske, at komme hen til Dem. Jeg var overbevist om, at hun nu ville dø på køreturen hernhen, for hun var så hjertesvag, at enhver bevægelse var forbundet med livsfare. Jeg er rystet over dette mirakel, og kan knap nok tro på det!'

Grædende af glæde skubbede han den tomme kørestol ud og satte sig med sin hustru på stole for at høre det to timer lange foredrag. Ofte så han spørgende fra siden på sin hustru, som om han først skulle vænne sig til synet af sin sunde, lykkelige hustru."

Tidsvidnet G. Clausen

Befrielse for årelange smerter i benene

I halvtredserne boede jeg ved Fliegerhorst i Uetersen. En dag gik Bruno Gröning forbi vores vindue, og mine børn gjorde mig opmærksom på ham. Vi kendte hr. Gröning fra avisen. I samme øjeblik, som vi så ham fra vinduet, tænkte jeg: "Hvor går han hen?" Da jeg så, at han gik ind til min nabo, gik jeg derhen og bankede på. Jeg blev klar over, at min nabo var Bruno Grönings søster. Jeg blev ført ud i køkkenet og måtte sætte mig ved bordet overfor Bruno Gröning. Hans søster satte sig ved bordets langside mellem os. Bruno Gröning opfordrede mig til at sidde helt afslappet uden at krydse arme og ben, og være opmærksom på hvad jeg mærkede. Han sagde: "Optag så megen strøm som De kan!" Så bemærkede jeg til min forbavselse, for han sad jo et stykke væk, en blæst i hænderne, som om nogen pustede i min hånd. Det kan jeg bevidne. Så mærkede hans søster pludselig og uventet smerter i benene og råbte: "Av, av, av!"

Jeg tænkte: "Det er jo mine smerter, som altid har generet mig." I årevis har jeg haft følelsen af at mit ben ikke tilhørte mig, som om det kun var limet på. Lægebehandling havde heller ikke kunnet befri mig fra denne tilstand.

Jeg råbte højt: "Det er jo mine smerter, sådanne smerter har jeg altid!" Bruno Gröning sagde derpå blot et ord: "Havde". I dette øjeblik forsvandt smerterne fra hans søster, og jeg følte, at mit ben var fuldkommen normalt igen. Jeg var fri, havde ikke længere smerter, mit ben tilhørte mig igen, og fra dette øjeblik haltede jeg ikke mere. Jeg var bare rask, og det er jeg fortsat.

Bruno Gröning forlangte ingen penge, tværtimod gav han mig nogle stykker stanniol, hvorpå der stod: "Guds velsignelse på alle Deres veje!" Besøget varede en halv time, og derefter gik jeg helt rask tilbage til min bolig.

Tidsvidnet Gottfried Kalz

"Oplysningen ,De kan gå!' bredte sig som en løbeild"

Min kollegas mor havde gennem 25 år været lænket til en kørestol. Da samtalen drejede hen på Bruno Gröning, sagde jeg: "Prøv det, lad dog manden komme..." Jeg tror det var i 1956. Hun satte sig i forbindelse med Bruno Gröning, og han meldte sit besøg en formiddag.

Da Bruno Gröning viste sig, kom flere bekendte til familien W. af nysgerrighed. Den gamle fru W. blev båret ud af sengen og sat i kørestolen over for Bruno Gröning i dagligstuen. Ingen måtte blive i værelset, alle skulle gå ud.

Kun den gamle fru W. og hr. Gröning blev tilbage. Spændte lyttede vi andre udenfor ved dagligstuedøren, om vi kunne høre noget. Pludselig hørte vi højt og tydeligt Bruno Grönings ord: "Rejs Dem op og gå..." Jeg kan sværge på, at den gamle dame ikke kunne gå et skridt førhen! Da vi nu hørte disse ord, holdt vi os ikke længere bag døren. Vi rev den op, og så at den gamle fru W. nu kunne gå. Min kollegas kone ville hjælpende holde sin svigermor i hånden, men Bruno Gröning sagde at fru W. selv kunne gå. Hun rejste sig virkelig op og gik omkring, frit og helt alene! Tårerne stod os alle i øjnene, det var ikke til at begribe, men vi har oplevet det og set det med egne øjne!

Bruno Gröning havde hverken hypnotiseret eller rørt fru W., han havde blot set hende fast i øjnene og sagt: "Rejs Dem..." Og se så, så kunne hun gå.

Dengang tænkte jeg: "Mon der alligevel findes en Gud?" Der var ikke en eneste i stuen der ikke græd af glæde. Det var simpelthen en gribende oplevelse. Bruno Gröning sagde yderligere: "Nu kan De gå."

Fru W. var det store samtaleemne i kvarteret. Det var en sensation. Beretningen løb rundt som en løbeild: "Hun kan gå!" I løbet af kort tid kom ca. 200 mennesker og ville se, hvordan fru W. kunne gå. Hun gik op og ned ad gaden og viste det til folk.

Bruno Gröning tog ingen penge for sit besøg. Jeg kan kun sige noget godt om ham, han havde en helt speciel udstråling. Fru W.'s helbredelse holdt.