Den fri vilje
Mennesket bestemmer selv om det vil tro på sygdommen eller sundheden
Et indre opgør
Hvis der optræder smerter under helbredelsesprocessen, er det ikke altid nemt at tænke på Regelungen Mange mennesker bliver usikre: "Er det Regelungssmerter eller sygdomssymtomer?" Så begynder et indre opgør om troen. Her besluttes det om mennesket får helbredelsen, eller hvor længe helbredelsesprocessen skal vare. Det kommer an på hvad man tror mest på, sygdomstankerne eller tankerne på helbredelsen. Tror man stadig på sygdommen, vil man også beholde den, men hvis man kæmper sig igennem til troen på sundheden, så vil helbredelsesprocessen fuldbyrdes. Mennesket bestemmer selv.
Ingen kan tvinges til en helbredelse, man kan kun beslutte sig frivilligt
Det er et vigtigt punkt i Bruno Grönings lære. Hele tiden fremhævede han, at mennesket må have en urørlig, fri vilje, den største gave Gud kunne give et levende væsen. Han kan løfte mennesket op fra et niveau for et opret væsen til niveauet for de frie børn, som ikke er tvunget til at holde Faderens bud, men kan gøre det frivilligt. Dog gør den frie vilje det også muligt for mennesket at gå imod Guds love.
Bruno Gröning respekterede i højeste grad menneskets frie vilje. Derfor kan han kun hjælpe den, der lader sig hjælpe, som er klar til at skille sig af med sygdommen. Han må kun tage den fra det menneske, som giver ham den af egen, fri vilje. Den der sidder på sin sygdom, som hele tiden tænker på den og taler om den, vil vente forgæves på en helbredelse. Sådan sagde Bruno Gröning: "Jeg har lov til at hjælpe et menneske med at finde vejen til det gode, men jeg må hverken tage beslutningen fra ham eller tvinge ham til det gode. Der må enhver selv finde sin vej."
