Den store omvendelse
At skille sig af med sygdommen og tro på helbredelsen
At beskæftige sig tankemæssigt med sygdommen betyder at fastholde den
Igen og igen kaldte Bruno Gröning menneskene til ”den store omvendelse“. Han formanede dem til at omsætte troen på det gode i handling, og give slip på dårlige vaner.
For det første opfordrede han menneskene til ikke at tænke på sygdommen. Han fremhævede hele tiden, at sygdommen kommer fra det onde og er det onde. At beskæftige sig med den betyder at beskæftige sig med det onde. Det forhindrer helbredelsesprocessen, og kan endog gøre den umulig. "Den, der beskæftiger sig med sygdommen, holder den fast og spærrer vejen for den guddommelige kraft."
Mennesket skal skille sig fra sygdommen, ikke betragte den som sin ejendom, men se noget dårligt i den. "Sygdommen hører ikke menneskene til!"
At afgive sygdommen til Bruno Gröning
Bruno Gröning gav menneskene det tilbud at tage sygdommene fra dem: "Giv mig Deres sygdomme og bekymringer! De kan ikke klare dem alene. Jeg bærer dem for Dem Men De skal give mig dem frivilligt, jeg stjæler ikke!"
"Når De slipper sygdommen, så jeg kan tage den fra Dem, så er det godt. Når De holder fast ved den, så må jeg heller ikke gøre noget. Det syvende bud forbyder det: 'Du må ikke stjæle!’ Hvis jeg tog sygdommene fra menneskene med magt, ville jeg synde. Jeg må ikke stjæle! Den der elsker sin sygdom, holder den fast, fra den, der kan glemme den så han slipper den, ikke kun i tankerne, men også i handling, tager jeg den væk. De må høre på mine ord! Jeg vil ikke påvirke Dem. Når De slipper sygdommen, så tager jeg alle lidelser fra Dem!"
Først må mennesket bevirke en indre omvendelse
Hvor vigtig det var for Bruno Gröning med enkeltes omvendelse, fremgår tydeligt af følgende udsagn fra bogen Den store omvendelse af Kurt Trampler (helbredt, for en tid Bruno Grönings medarbejder, journalist og forlægger): ”Også i private samtaler hørte jeg ofte Gröning afgørende slå fast, at han bærer ansvaret overfor Gud kun at formidle ”helbredelse gennem den rent guddommelige kraft“ til den, der i det mindste har viljen til at leve efter de guddommelige love, og at udelukke den der ikke er klar til at give slip på det onde fra helbredelsen. "Jeg kunne", sagde han, "også fuldbyrde en massehelbredelse ved at sige: Alle syge i en by eller et land skal være raske! Men ville der ikke være mere tabt end vundet ved det? Var de onde blandt de syge dermed klar til omvendelse? Ville de ikke kun misbruge det genvundne helbred? Nej! Først må mennesket komme til en indre omvendelse i sig selv, først må han være beredt til at rive det djævelske ud af sig og finde vejen til Gud. Først da er han værdig til at blive helbredt."
Det oprindelige menneske var ikke sygt
Følgende ord af Bruno Grönings tydeliggør denne udtalelse og forklarer,hvordan sygdom opstår:
"Hvordan er det overhovedet kommet dertil, at mennesket er blevet sygt? Det oprindelige menneske var ikke sygt. Menneskene er blevet dårlige, hele tiden dårligere fra generation til generation. Dårligdommen har grebet så meget om sig, at det snart ikke er muligt at leve mere. Skænderier og stridigheder, selv i familierne, mere krig end fred blandt folkeslag! Bekymringerne har bragt den sjælelige lidelse over menneskeheden, og den har slået rod så dybt, så menneskene måtte blive syge. Den ene belaster den anden sjæleligt. Menneskene er forkvaklede, de har fjernet sig fra det naturlige, mange har mistet troen på Gud. Men den, der kommer bort fra den guddommelige vej, kommer også bort fra sin sundhed."
Hvis mennesket vil have sin sundhed tilbage gennem Bruno Gröning, må han være klar til at give slip på ”dårligdommene“. Han må vende det onde, sygdommen, ryggen, skille sig fra den, ikke mere tænke ”min astma, min gigt osv." Det er ikke altid let. Det kræver en indre forvandling. Mennesket må grundlæggende ændre sin tænkning. Han skal ikke som vanligt tro på sygdommen, men på sundheden. Han skal optage troen på, at selv uhelbredelige lidelser er helbredelige.
”Med forstanden kan man ikke forstå mig”
Hvad forventede Bruno Gröning så af den, der søgte hjælp! Strider det ikke mod enhver logisk tankegang at tage en sådan opfordring alvorlig? Hvordan skal lemmer, der er deformerede af gigt, kunne komme i orden igen, hvordan kan led, der er lammede, blive funktionsdygtige igen? Hvordan skulle det være muligt at afgive sygdomme til Bruno Gröning, uden at han foretager den mindste behandling, ja uden at man bare skildrer lidelsen for ham? Er det ikke en fornærmelse for ethvert nøgternt tænkende menneske?
Det er virkeligt en stor omvendelse, Bruno Gröning forventer af mennesket, det betyder, at man skubber enhver videnskabelig, forstandsorienteret tanke til side, og optager troen på noget højere. Hans lære hviler på helt andre grundsætninger end de sædvanlige nutildags, den materialistiske tidsånds forstandstanker. Derfor sagde han tit: "Med forstanden kan jeg bestemt ikke forstås."
