Adskillelse fra Gröning-forbundet

Tid til at gøre status over skaderne

Trennung vom Gröning Bund

Snæversynet bureaukrati ser passivt til i forbindelse med Grönings bødestaf

I oktober 1957 kom det til et opgør mellem Bruno Gröning og Gröning-forbundets bestyrelse. Ved snæversynet bureaukrati havde forbundet skadet Bruno Gröning meget. Anledningen til diskussionen var retskendelsen, ifølge hvilken Bruno Gröning indenfor kort tid skulle betale 2000,- DM i bøde. Da han ingen penge fik for sit virke, og derfor ikke rådede over tilstrækkelige finansielle midler, havde Gröning-forbundets ledelse allerede fra begyndelsen af retssagen besluttet, at de ville bære de forefaldende udgifter. Om bødestraffen talte med her, var der dog uenighed om i bestyrelsen. Man ville ad langvarige, bureaukratiske veje kontrollere, om forbundet overhovedet var forpligtet til at betale de 2000,- DM. Først derefter skulle man bekymre sig om at bringe gælden ud af verden. Således kunne man forudse, at de nødvendige midler - om overhovedet - alt for sent ville nå frem til Bruno Gröning. Forbundet ville altså passivt have set på, hvordan Bruno Gröning i stedet måtte gå i fængsel, hvis han ikke kunne betalte den fastsatte bøde. Derved kom det til et åbent opgør, og sluttelig til et brud.

Falske venner

Bruno Gröning omtalte i sin 62 sider lange "Bilanz über die Tätigkeit des Bundes" (status over forbundets virksomhed) alle de punkter, hvor forbundet havde skadet ham. Sammenfattende forklarede han: "Når jeg nu i dag drager sammenligninger mellem mine tidligere omgivelser (profitmagerne Meckelburg, Enderlin, Schmidt og Hülsmann) og mine nutidige omgivelser (medlemmer af forbundets ledelse), kommer jeg til samme slutresultat: I sidste ende er der i dag sket det samme som dengang. De, der ville være mine største, nærmeste og bedste venner, er i dag ikke blevet anderledes end de forrige var. Dengang bedrog snavsede håndværkere mig. I dag har venner svigtet, idet de roligt kunne se på, at jeg måtte gå gennem processer, gå gennem domfældelse, derved, at jeg ingen hjælp fik, at jeg uden bil ikke kunne opsøge mine Vennekredse, derved, at man intet foretog sig mod pressehetzen, ved at man kun anrettede forvirring, ved at man simpelthen ikke var der for mig, når jeg havde brug for mennesker, der med deres uddannelse og deres stilling i det verdslige liv havde kunnet, og burdet have støttet mig, ved at jeg ikke kunne komme til at udføre det, hvortil jeg nu engang er her på denne jord.

Ingen af disse venner har sat deres personlighed ind for at frigøre mig, ingen havde mod til virkelig at bakke mig op. Intet er sket. Småligt bureaukratisk har man truffet beslutning på beslutning. Ingen har virkelig bakket mig op, ingen har virkelig sat alt ind på ,med hele sin arbejdsindsats, at befri mig fra alle disse kampe i retssagerne, imod pressen, såsom en hjælper til bilen, der var gået i stykker, en som tog sig af smuds og bagtalelse osv. osv., og som stillede sig foran mig, så jeg kunne gøre det, hvortil jeg er kommet på denne jord: At formidle livskraften til menneskene, og at føre menneskene til troen.

At jeg behøver ro til det, og ikke igen og igen blive forhindret heri gennem verdslig, ydre indflydelse, at jeg behøver en virkelig beskyttelsesmur for uforstyrret at lade det virke, som er mig givet, det er der ingen, der har tænkt på, ingen af mine venner, ingen af dem, der ville være mine venner. Og dette er det beskæmmende, og for mig det skuffende:

- Profitmagerne har villet drage nytte af mig, de gav sig tilkende som slette mennesker.

- Venner fra Gröning-forbundet er for lunkne, for ligeglade, for dovne, jeg vil ikke sige ondsindede.

Og resultatet er det samme: Jeg er ikke blevet fri. Mange venner fra Gröning-forbundets bestyrelse har ikke holdt deres løfte. Man har blot kneblet mig gennem alle foranstaltningerne."

Foreningsvejen mislykkes

Weisser trådte tilbage, og Gröning-forbundet, som det aldrig var lykkedes at få optaget i foreningsregistret, blev efter kort tid opløst. I stedet kom Forening til fremme af sjæleligt, åndeligt og naturligt livsgrundlag. Den blev grundlagt i 1958, og dens formand var Erich Pelz for Tyskland og Alexander Loy for Østrig. Men heller ikke denne forening, som var den sidste der blev grundlagt i Bruno Grönings levetid, skulle udrette det, som han håbede. I vedtægterne blev hans navn ikke engang nævnt.

Dokumentarfilm

Dokumentarfilm:
„Fænomenet
Bruno Gröning”

Filmvisningstider i mange byer verden over

Grete Häusler-Verlag

Grete Häusler Verlag: Et stort udvalg af bøger, tidsskrifter, CD'ere, DVD'ere og kalendere

fwd

Videnskabsmænd kommer til orde: Interessante aspekter i forbindelse med Bruno Grönings lære