Den første retsproces om forbudet mod at helbrede (1951-1952)

Er Grönings virke en lægelig virksomhed i medicinsk forstand?

Bruno Gröning angeklagt

Anklage for at udøve lægevirksomhed uden tilladelse

1951/52 stod Bruno Gröning for første gang for retten i München, anklaget for ulovligt at udføre lægegerning. Hvis det bayerske indenrigsministerium i 1949 endnu betragtede hans virke som et frivilligt kærlighedsarbejde, så blev det nu betragtet som et lægelig virksomhed i medicinsk forstand.

Anklagen støttede sig på heilpraktikerloven fra 1939, som afløste den indtil da gældende frihed til at helbrede, og som på den tid skulle lægge lægevidenskaben i hænderne på de nationalsocialistiske læger.

Ja og nej til overtrædelse af heilpraktikerloven

Bruno Gröning blev frikendt såvel i første som i anden instans. Højesteretsdommeren ved landsretten i München erklærede i sin domsafsigelse i marts 1952:

"Retten finder det formasteligt at dømme den anklagede på grund af sagkyndiges ensidige skøn. For om Grönings virke overhovedet kommer ind under heilpraktikerloven er mere end tvivlsomt, da den falder ind under et område, som i dag er alt for lidt udforsket."

I ankesagsforhandlingerne blev frifindelsen godt nok stadfæstet, men Bruno Grönings virke blev tydeligt betegnet som helbredende virksomhed i heilpraktikerlovens forstand:

"Den anklagede har således, uden tilladelse, og uden at være beskikket som læge, udøvet en virksomhed til konstatering, helbredelse eller lindring af sygdomme, lidelser eller skader på kroppen af mennesker, en virksomhed som i henhold til HPG anses for lægelig virksomhed. [...]"

Vildfarelse der udelukker skyld betyder det samme som forbud mod at helbrede

Dommen fortsat: "Det kunne alligevel ikke komme til domfældelse af den anklagede, fordi han hvad angår sagens objektive, faktiske forhold har befundet sig i en vildfarelse der udelukker skyld, og således under udøvelsen af sin helbredende virksomhed ikke har handlet forsætligt."

På trods af, at den vildfarelse, som Bruno Gröning uden skyld skulle have befundet sig i, blev afklaret under domsafsigelsen, blev der straks nedlagt retsligt forbud mod at helbrede, selv om han blev frifundet. Fra nu af måtte Bruno Gröning gøre sig klart, at hans virke var en udøvelse af lægelig virksomhed i heilpraktikerlovens forstand, og som sådant var forbudt. Den sande sammenhæng i hans virke blev ikke forstået, at hans måde at udøve det på, ikke havde noget at gøre med en helbredende virksomhed i lægelig forstand.

Dokumentarfilm

Dokumentarfilm:
„Fænomenet
Bruno Gröning”

Filmvisningstider i mange byer verden over

Grete Häusler-Verlag

Grete Häusler Verlag: Et stort udvalg af bøger, tidsskrifter, CD'ere, DVD'ere og kalendere

fwd

Videnskabsmænd kommer til orde: Interessante aspekter i forbindelse med Bruno Grönings lære